Tørret torsk á la Messina

Torsk-ala-messina

Da vi ikke kunne få tørret torsk, brugte vi bare helt almindelige torskefilleter, og opskriften her er tilpasset, så den passer til dét. Vil du prøve med tørret torsk, skal den blødgøres i vand en uges tid før brug.

500 g fersk torsk
600 g kartofler
180 g udstenede grønne oliven
60 g kapers
1 løg
1 fed hvidløg
lidt bladselleri og persille
2 spsk. rosiner
400 g flåede tomater – det er godt lige at blende dem med en stavblender inden brug
170 g ekstra jomfruolivenolie
340 g mel
salt og peber

Hæl 5 spsk. olivenolie i en sauterpande og steg løg, persille og selleri sammen med 1 fed hvidløg, til løgene er blanke.

Fjern hvidløget – italienerne lader aldrig hvidløg stege med til den bitre ende, men bruger det kun til at give en fin anelse af hvidløgssmag til en ret.

Tilsæt de flåede tomater, kapers og oliven i skiver. Rør rundt og lad saucen simre på lavt blus i ca 10 min.

Imens saucen simrer, steger du de skrællede og skivede kartofler i lidt olivenolie, hvorefter de dryppes af i et dørslag og blandes og saucen.

Torskestykkerne skæres i mindre stykker og vendes i melet. Steg dem forsigtigt et par minutter på hver side og læg dem derefter i saucen. Tilsæt 3,5 dl kogende vand til saucen, smag til med SIKANI Sea Salt – gerne smagssaltet til fisk eller smagssaltet med kapers – og peber. Lad retten simre i ca. 1 time, og husk at røre lidt af og til. Lige før servering tilsættes hakket persille.

Portionsanret og pynt gerne med en dusk bredbladet persille.

En nem og let ret, der lader dig tilbage med en god mæthedsfølelse uden at føle dig proppet.

Gem