Randis kålsalt med Randi-dressing

Denne kål-salat er meget næringsrig og flot med sine farver. Jeg har fået opskriften af Randi – en dejlig kvinde, som jeg har lært at kende på “Basiskursus for anlægsgartnere”, og hun har målrettet sin mad med henblik på at tabe sig på en god og nærende måde.
Her får du hendes frokostsalat m/let dressing. Salaten kan spises alene, som den er, eller blandet med tun, kylling, eller hvad du nu lige har. Den er også vældig god til en gryderet eller anden middagsret.

Hvidkål, rødkål og grønkål og gulerødder hakkes fint – brug et juliennejern eller foodprocessor.
Pinjekerne og/eller andre nødder tilsættes efter smag. Dressing laves af cremefraiche eller skyr pisket sammen med en god balsamico eddike og rørsukker – du kan også med stor fordel bruge kokossukker.

Buon Appetito!

HEJ!

Skønne opskrifter og gode ideer til din have?

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Luxuslife.dk. Vi sender maks. 2 om mdr.