LAMMEKØLLE Á LA SIDOTI SICILIANO

LAMMEKØLLE Á LA SIDOTI SICILIANO
Ingredienser:
1 lammekølle ca. 2 kg.
Hakkede friske urter – basilikum, rosmarin og persille.
Hvidløg, salt og knust peber.
 
Der bliver til 4-6 personer, alt efter hvor meget tilbehør og øvrige retter, der er. På Sicilien får man som tilbehør skrællede kartofler skåret i både og lagt i bradepanden under kødet. De steger med, så saft fra kødet kan dryppe ned på dem. Drys dem evt. med SIKANI havsalt.

 

Fremgangsmåde:
Dagen før lammekøllen skal serveres, fyldes en beholder stor nok til, at køllen kan være i den med vand, og så meget salt opløses deri, at en kartoffel kan flyde i vandet. Hele køllen skal være dækket af vand. 
Næste dag tages lammet op, så vandet kan dryppe af. De hakkede urter mikses i en skål. I en anden skål blandes hvidløg, salt og knust peber. I den tykkeste del af lammekøllen stikkes huller, der fyldes med salt- og urteblandingerne. Sørg for at hullerne er af samme størrelse og fordel ligeligt i kødet for en bedre ensartethed i smagen. Ovnen tændes på 180 grader, lammet lægges på en rist og steges i ca. 2 timer. Kødet vendes ca. hver ½ time. Imens forberedes en kop eddike med nogle få stilke tørret oregano. Fordel et par smørklatter på lammet, så det kan dryppe ned på kartoflerne i bradepanden. Ved slutningen af stegetiden tages kødet ud af ovnen og ”slås” med oreganostilke dyppet i eddike, hvorefter kødet atter sættes ind i ovnen i 5-10 minutter til eddiken er fordampet. Dette er med til at fjerne lugten af får både i ovnen og i lokalet. Et godt og frisk tilbehør er blandet salat med pinjekerner og smuttede mandler vendt i mormordressing – fløde blandet med citronsaft og tilsat lidt sukker.