Kalvepaté

INGREDIENSER
80 g franskbrødskrumme u/skorpe
600 g hakket kalvekød
1½ tsk. SIKANI organic sea salt fino eller ekstra fino
Friskkværnet peber
2 skalotteløg finthakkede
1 tsk. SIKANI tørret økologisk timian
1 tsk. SIKANI tørret økologisk oregano
½ tsk. SIKANI tørret økologisk rosmarin – bemærk at vor rosmarin er i hele nåle!
2½ dl. fløde 13%
1 æg

Udblød franskbrødskrummen i lidt af fløden. Rør kalvekødet med salt, peber, skalotteløg og urter – rosmarinnålene kan knuses i en morter. Tilsæt herefter resten af fløden og ægget og rør farsen fin og jævn. Evt. krydres lidt ekstra – kalvekød er jo lidt fersk i smagen.

Farsen fyldes i en 1 liters form foret med bagepapir, overfladen glattes, og patéen bages i vandbad i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 1 time, til den er fast og gennembagt. Patéen kan den første ½ time dækkes med bagepapir,  så den ikke bliver for mørk.

Servér et godt brød til og bag gerne patéen dagen før, den skal spises, så den hænger bedre sammen.

Forret
lotte-luxuslife

Kalvepaté

INGREDIENSER 80 g franskbrødskrumme u/skorpe 600 g hakket kalvekød 1½ tsk. SIKANI organic sea salt fino eller ekstra fino Friskkværnet peber 2 skalotteløg finthakkede 1

Læs det hele »