Arrangementer

TANGDAG

Lørdag den 4. maj 2019 kl. 14-17 er der Tangdag! Kom og bliv inspireret til, hvordan tang kan gøres til en delikatesse.
Lotte Brøns (Luxuslife) og Helene Gerup (Forretningsfører for Omø Fisk og Tang) har gået sammen om at skabe en inspirerende og hyggelig dag for dig, som gerne vil blive klogere på, hvordan tang kan gøres lækkert og spiseligt. Tang har gavnlige effekter på ens fordøjelse og generelle sundhed, og vi lover dig, at du efterfølgende vil se tang som mere end blot en smuk plante i havet – og måske ovenikøbet have mod på at gøre en tang-snack til en del af din daglige kost.
Planen for dagen er, at vi går en tur ved stranden og indsamler tang, hvorefter vi går tilbage til Lottes have og vasker tangen. Herefter vil Lotte og Helene lære dig at lave tangsalt med det håndindsamlede sicilianske havsalt. Derudover vil Helene også fortælle mere om sin virksomhed og komme med forslag til brugen af tang. Lotte vil også fortælle om sin virksomhed og det håndindsamlede havsalt fra Sicilien. Det bliver en dag i smagens tegn! Der er dog kun plads til 20 personer, og det er først-til-mølle-princippet.
PRIS: 300,00 kr inkl. salt.
Meld dig til hos Lotte Brøns på info@luxuslife.dk eller på tlf.: 40 95 24 13.
STED: Skrænten 12B, 4220 Korsør.

FORÅRSMARKED PÅ SANDERUMGÅRD

Søndag den 5. maj kl. 10-16 er der forårsmarked! Kom og få en smag på foråret hos de næsten 100 udstillere!
STED: Sanderumgaardvej 150, 5220 Odense SØ.
Du kan læse mere om det her.

STORE BEDEDAG

Fredag den 17. maj kl. 13-17, Åben have!
STED: Skrænten 12B, 4220 Korsør.

ANDEN PINSEDAG

Mandag den 10. juni kl. 13-17, holder vi, sammen med Susanne Schack, åben have!
Du kan komme og se en have dekoreret med de fineste glasting fra Art in Garden. 
Du får mulighed for at købe lige dét, som dit øje falder over, og der vil også være fin jernkunst samt diverse sicilianske specialiteter til salg. 
STED: Skrænten 12B, Korsør.

ÅBEN HAVE

Lørdag og Søndag den 24.-25. august kl. 13-16 holder vi åben have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival!
STED: Skrænten 12B, Korsør.