Top menu

TEST | Morgenmad

Mysli

Mysli

Start dagen med et super drys på din skyr eller spis myslien med mælk på.

Min morgenmysli:

Tænd ovnen på 160°C, inden du går i gang med at blande, så er den varm, når blandingen er klar.

Som basis bruger jeg havregryn.
 Resten kan du tilsætte alt efter smag og hvor meget, du har af hver enkelt ingrediens:
Hasselnødder, valnødder, mandler, pekannødder, paranødder.
Rosiner, lyse eller mørke
.
Div. kerner så som græskar, solsikke, hørfrø, sesam
.
Tørrede bananer, ananas, mango, tranebær, goji, kiwi, abrikos.
Kokosmel og chiafrø
.
Kokossukker eller kokosfiber
.
Variationerne er uendelige.

Det hele blandes på en bageplade, lidt smagsneutralt olie såsom rapsolie hældes over, og til det søde kan du bruge lidt flydende honning.

Der drysses med SIKANI Organic Sea Salt – FINO, der giver en dejlig smag sammen med det søde.
 Ind i ovnen med det i ca. 20 min, vend det et par gange, så det nederste også bliver ristet – havregrynene har det nemlig med at ”falde til bunds”.

Opbevares i et tætsluttet glas – en bagepladefuld svarer til ca. et 1 liters glas.

Da jeg var på Madeira købte jeg på et kæmpe marked tørrede Hawaiiblomster, der smager himmelsk og ser fantastiske ud; vi købte også tørrede tandariner – en blanding af mandarin og klementin samt tørret aloe, der ligner kokosflager og smager frisk og sødt på en gang, så husk, når du rejser at se efter lokale råvarer af tørrede frugter og nødder. Det er nemt at tage med hjem, samtidig med at du hver morgen kan smage på minderne fra din rejse.

Pixies koldhævede boller

Pixies koldhævede boller

De nemmeste koldhævede boller, jeg kender. Perfekte til morgenbordet, da de ikke skal efterhæve, men bare direkte i ovnen.

10-12 boller:

5 dl vand
10 g gær
500 g hvedemel
100 g rugmel
10 g SIKANI Organic Sea Salt
Olie til skålen

Det er bedst hvis dejen bliver æltet på en røremaskine, da den skal køre længe. Ellers håndælt dejen i min. 10 min., hvis du ikke har en røremaskine.

Gæren opløses i vandet. Alt melet og SIKANI salt tilsættes og køres på røremaskine, i MINDST 20 min. med dejkrogen.
 Dejen skal gerne kunne strækkes og blive nærmest gennemsigtig uden at gå i stykker.

Smør med olie en skål, der tillader dejen at hæve til dobbelt størrelse. Koldhæv 12-24 timer i køleskabet.

Bagning: Tænd ovnen på 240°C varmluft, med bagepladen i. Når ovnen er varm vender du dejen ud på et meldækket bord.
Skær dejen ud med en kniv. Undgå at hive og strække for meget i dejen.
Tag den varme plade ud af ovnen og placer bollerne på den. Direkte tilbage i ovnen med pladen.

Bag ca. 10-15 minutter. Bank i bunden på bollerne, og lyder de hule, er de færdige.
Nyd dem så med smør på. God fornøjelse.