Top menu

TEST | Kyndelmisse

Kyndelmisse – suppe, øl og pandekager

I dag, d. 2. februar er det Kyndelmisse, der betyder lysfest og fejres, fordi det siges, at på denne dag er halvdelen af vinteren gået.
I 1800-tallet gennemgik bonden på denne dag sit forråd for at se, hvor meget han havde tilbage, og denne begivenhed blev fejret med fest – ofte sammenskudsgilde – med mad som flæsk, pandekager og rigeligt af øl.
I Danmark fejrer mange kirker stadig Kyndelmisse og indbyder til fakkeltog og spisning.
Da jeg var barn fik vi altid pandekager til dessert, når vi fik suppe, så for at kombinere Kyndelmissen og én af min barndoms madtraditioner, får du i dag en god opskrift på en dejlig vintersuppe, der er nem, billig og varmer godt her i midvinterblæsten. Andre grønsager kan selvfølgelig bruges, så se hvad du har i køleskabet og kom i gang. Opskriften her er baseret på de grønsager, jeg havde i køleskabet.

vintersuppe
Vintersuppe med kraft og bid

5 bagekartofler
3 porrer
1 bundt forårsløg
1 løg
1 halvt broccolihoved
3 gulerødder
3 mindre kraftben
SIKANI smagssalt, mix for potatoes
Bagekartoflerne skrælles og skæres i mindre tern.
Porrerne og forårsløgene renses og skæres i mindre skiver. Broccolien deles i små buketter, og løget pilles og skæres i tern.
Det hele puttes i en gryde sammen med kraftbenene og dækkes med vand. Koges til kartoflerne er møre, da de er de hårdeste af grønsagerne. Derefter tages kraftbenene op – gem til en hund, du kender eller selv har, og suppen blendes nu i gyden med en stavblender, når den er kølet en anelse af. Suppen krydres med SIKANI smagssalt – mix for potatoes – og hvid peber. Fløde kan evt. også tilsættes, men suppen er rigelig tyk uden, så fløden skal kun være som et ekstra pift – fløde har jo aldrig skadet nogen ret.
OG husk så at lave en stor stak pandekager til dessert; de kan jo serveres helt traditionelt sukker og syltetøj eller med is og flødeskum – hvis du nu allerede har åbnet fløden til suppen.

Gem