Top menu

TEST | Jul

Æblemarcipankage

aeblemarcipankage

 

Den er kage har i mere end 20 år været fast på programmet efterår og jul. Den er nem at lave og smager så vidunderligt, at der aldrig er bare et lille bitte stykke tilovers.

DEJ:
100 g blødt smør
2 dl rørsukker
2 store æg
2 dl speltmel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver

Fyld:
3-4 æbler
100 g marcipan
2 spsk. rørsukker

Smør og sukker piskes sammen, og æggene piskes i ét ad gangen. Mel, vaniljesukker og bagepulver sigtes i dejen, og det hele røres sammen.

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Æbler og marcipan rives på den grove side og blandes med de 2 spsk. sukker. Læg bagepapir i bunden af en springform og smør siderne godt med smør. Dejen fyldes i formen og æblemarcipanmassen fordeles ovenpå, hvorefter du løfter op i dejen med en gaffel, så marcipanmasse og dej blandes ganske lidt. Kagen bages i forvarmet ovn ved 175 grader på nederste rille i ca. 50 min. Sæt den til afkøling på en rist. Kagen skal ikke være fast men lettere svampet og fugtig. Når kagen er kølet af til enten lun eller kold drysses flormelis over den.
Servér med flødeskum til. MUMS.

Gløgg – hvid og rød

hvid-gloegg

Gløggessens til Rødvinsgløgg:

Her får du opskriften på en nem og velsmagende gløggessens, der kan laves i god tid og blot skal blandes med rødvin.

1½ flaske god rødvin
½ l koncentreret solbær- eller hyldebærsaft
1-2 dl portvin
3 kanelstænger
1 hel citron skåret i skiver
2 appelsiner i skiver
rosiner
mandelsplitter
1 tsk. reven muskat
1 tsk. stødt ingefær.
Hvis man synes, kan 2 dl snaps tilsættes.

Det hele blandes i en gryde og bringes til kogepunktet, hvorefter der skrues ned for varmen, så det kun lige snurrer i en times tid. Citron og appelsin tages fra, og essensen er nu klar til brug. Den kan snildt hældes på flaske og bruges over resten af julen, ligesom den kan fryses ned.

 

Hvid gløgg

Er du ikke så vild med den mørke rødvinsgløgg har vi her en opskrift på en lidt mildere version, på hvidvin.

Start minimum 1 dags tid før med at lave essens:
Brug en flaske (1 liter) hyldeblomssaft. Heri putter du:
1 flækket vaniljestang
8 hele nelliker
1 lille stykke ingefær
2 stænger hel kanel
og lad stå i mindst 24 timer

Til ca. 4 personer (eller 2 personer, alt efter hvor meget gløgg I drikker)
3 dl af den koncentreret hyldeblomstsaft du lavede dagen før
1 dl. hvid sherry
1 flaske hvidvin
1 appelsiner i skiver
Saft fra 1/2 appelsin
Store lyse jumbo-rosiner
mandelsplitter

Det hele blandes i en gryde og varmes op. Må endelig ikke koge. Vi garanterer det bliver en succes.

De første juleforberedelser

LYS I HAVEN

I næste weekend har vi 1. søndag i Advent, og overalt møder vi jul – i supermarkedet, hos blomsterhandleren, i gavebutikkerne, i aviser og blade, og jeg kunne blive ved.
Jeg fik i weekenden skiftet lyskæder i samtlige de træer, jeg plejer at have lys i, for batterikæderne holder altså ikke ret meget mere end 1-2 år, hvis man er heldig. Det tog lige 3 stive timer ude i den første rigtige kulde men dog uden sne, hvilket vi slet ikke fået så meget som et enkelt fnug af!

Røde bær og lys – så bliver det næppe mere julet. Her er 100 lys på kæden.

Røde bær og lys – så bliver det næppe mere julet. Her er 100 lys på kæden.

Her er det den store jernkugle, der har fået en 100 lys´ kæde viklet på, og helt dårligt ser det da ikke ud hverken i de sidste stråler af dagslys eller i mørket

Her er det den store jernkugle, der har fået en 100 lys´ kæde viklet på, og helt dårligt ser det da ikke ud hverken i de sidste stråler af dagslys eller i mørket

Den lille tre-ben, der ellers var tiltænkt ærter, men som en kaprifolie tog til sig, har 50 lys.

Den lille tre-ben, der ellers var tiltænkt ærter, men som en kaprifolie tog til sig, har 50 lys.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fleste af Luxuslifes jernting egner sig vældig godt til at blive brugt som ”lysholdere” i den mørke vintertid. Det er så hyggeligt at kigge ud i haven, der på ingen står i fuld blus, men derimod står sort og mørk og alligevel lyser i mod os fra forskellige hjørner.

I næste blog tager vi fat på udendørsdekorationer og viser nye jernprodukter.

Gem