Top menu

TEST | Fastelavn

Fastelavnsris og boller til morgenbordet

FastelavnsrisHvert år klipper jeg grene i haven og sætter i vand et par dage før Fastelavn, så de kan nå at springe ud. I år er det Forsythia-grene, der gerne skulle nå at få grønne skud og et par enkelte gule blomster.
Riset er pyntet med frynser i silkepapir, kroner, katte og tønder med katten udenpå!

De små sorte katte, har jeg lavet, da jeg gik i børnehave i midten af 60’erne, så de har nogle år på bagen, men alle begejstres, når de kommer frem, så derfor vil jeg gerne give ”opskriften” på dem til alle jer.

Masker er altid spændende, synes jeg, og kan være alt fra overdådig med guld, glimmer og stjerner til mere okkulte og skræmmende. Her er et eksempel på en maske lavet i sort karton og blot pyntet med fjer og sølvkarton om øjnene.

 

 

KroneFastelavnstøndeKatKat med musetrappe

 

Tryk på billederne for at downloade pdf med skabeloner.

 

 

 

 

maske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal der bages lidt til fastelavnsmorgen kan jeg klart anbefale:

Pixies koldhævede boller, som du kan få opskrift på her, er de nemmeste at lave til morgenbordet, søndag morgen. Du skal bare huske at starte dem i dag lørdag. Perfekte til morgenbordet, da de ikke skal efterhæve, men bare direkte i ovnen.

 

Lidt historie om fastelavn:
Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden – karneval som i carne vale, altså “farvel” kød eller “uden kød”. For i fastetiden op til påske måtte man ikke spise kød.
Men inden fastetiden begyndte Askeonsdag, skulle der festes.  Så i dagene op til Askeonsdag skulle der festes igennem med flæsk, øl og fint hvidt brød. Fastelavnssøndag og –mandag blev også kaldt for flæskedagene og tirsdagen for Hvidetirsdag, fordi man på denne dag spiste hvid mad såsom fint hvidt brød mælk med hvedeboller i. I selve fastetiden måtte man ikke spise kød, fint hvidt brød og mælkeprodukter.
Askeonsdag indleder så den 40 dage lange fastetid op til Påskedag (søndagene tælles ikke med), hvor bod og bøn var i centrum.
Fastelavnstidens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Derfor al maden, al drikkeriet og alle festerne. Men højtiden har traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.
Fastelavnsris var oprindeligt ikke pyntede, men blev derimod brugt til at slå syndige tanker og ondskab ud af hinanden, og uhyggelige masker kunne have samme funktion, samtidig med at de var morsomme.
Indtil langt op i 1800-tallet slog man katten af tønden med en levende kat i tønden, for katten var symbol på ondskab, så på denne her måde blev ondskab bogstaveligt talt slået ihjel!
Tidligere var fastelavnsboller ikke fyldt med creme og flødeskum, sådan som vi kender det i dag, men var blot en sidste chance for at få lidt lækkert at spise inden Påske.

Gem